Psykolog: »Niveauet af traumer i Gaza er noget, jeg aldrig har set i min levetid«

I 17 år har Gazastriben været under blokade af Israel og Egypten, hvilket har skabt en af verdens mest alvorlige psykiske kriser. Allerede før krigen mod Gaza var området præget af et højt niveau af traumer og psykiske lidelse.

DIGNITY’s psykolog Eoin O’Shea fremhæver den ødelæggende effekt, som blokaden og krigen har på den mentale sundhed i Gaza – specielt for børn, fordi de lever i konstant frygt og usikkerhed. 

»Situationen i Gaza er særlig af flere negative grunde og udfordrende set fra et mentalt sundhedsperspektiv. De forværrede barrierer for adgang til sundhedsydelser, sultkatastrofen, fordrivelse, sygdomme og den krig, der udspiller sig i Gaza, gør det med stor sandsynlighed til den værste konfliktrelaterede humanitære katastrofe, som jeg har arbejdet professionelt med.«, siger Eoin O’Shea.

Eoin O’Shea har arbejdet som psykolog for Røde Kors Irland med fokus på syriske flygtninge samt med irere, der var berørt af volden i Nordirland.

Behovet for hjælp i Gaza er enormt.  Mere end 816.000 børn blev identificeret med behov for mental sundhed og psykosocial støtte i Gazastriben. 70 procent af børnene oplever mareridt, siger en rapport fra Red Barnet. I 2020 var der en stigning i antallet af selvmord, især blandt unge i Gazastriben.

Hvilke psykosociale interventioner kan man gennemføre i en så kritisk situation?

»Vi ved, at det terapeutisk set er sværere – og ofte ikke helt vellykket – at behandle PTSD i situationer, hvor der er en række af det, vi kalder ›aktive stressfaktorer‹. Bombardementer, nedskydningen af civile og massefordrivelsen i sig selv – som kan være meget traumatisk – har naturligvis øget niveauet af traumeeksponering drastisk siden 7. oktober«.

»Men det er også vigtigt at anerkende, at vi ikke behøver at vente til krigens afslutning med at yde psykosocial støtte til civile i Gaza. En sundhedsintervention, som kan og bør leveres under en krise, er noget, der kaldes ‘psykologisk førstehjælp’. I Gazas tilfælde indebærer det træning af personale og frivillige i psykologisk førstehjælp, hvor de lærer nogle grundlæggende færdigheder til hjælpe andre i nød, tilbyde støttende lytning og praktisk støtte til at berolige enkeltpersoner og skabe en følelse af håb og støtte«.

En anden nyttig metode kommer fra WHO, som har udviklet en gruppebaseret træning kaldet »Self-Help Plus« (SH+). Det skriftlige materiale og lydmateriale, der bruges i Self-Help Plus, er tilgængeligt på flere sprog, herunder arabisk.

De, der deltager i Self Help Plus-kurset, som omfatter fem ugentlige sessioner, lærer færdigheder, der kan hjælpe dem med at håndtere stress og bevare deres mentale velbefindende mere effektivt. Og det er WHO’s stresshåndteringskursus, som alle kan tilgå  over fem sessioner.

»Uden en professionel baggrund i mental sundhed kan man efter en kort periode med træning – typisk fem dage i forbindelse med Self-Help Plus – levere interventionen til grupper på op til 30 personer. Så hvis du kan træne et team på f.eks. 10 Self-Help Plus-facilitatorer over en 5-dages periode inden for et par uger, kan du hjælpe omkring 150 mennesker i løbet af den 5-ugers periode, som et kursus varer. Det kan enten bruges alene – eller som en del af en række psykologiske behadlinger i Gaza«.

Eoin O’Shea forventer, at den mentale sundhedssituation i Gaza vil forblive på et ekstremt bekymrende niveau, når krigen er overstået:

»Som psykolog har jeg aldrig været vidne til noget lignende det, vi ser, i Gaza lige nu. Det, der sker, vil yderligere øge de kollektive og historiske traumer for den palæstinensiske befolkning i Gaza, som vil vare i mange år frem. Der er ingen steder at flygte hen. Ingen udsigt til fred i fremtiden. Der er ikke adgang til basale ting som medicin, mad og rent vand – alt sammen noget, der i høj grad påvirker den mentale sundhed. Når det er sagt, er der et presserende behov for øjeblikkelig psykosocial støtte og gennemførelse af en omfattende, langsigtet plan for genopbygning af den mentale sundhed i Gaza, som omfatter både fysisk og psykologisk rehabilitering i kølvandet på krigen«.