Hvordan bekæmper man mest effektivt tortur, som finder sted i over halvdelen af verdens lande? Det svarer DIGNITY’s direktør på her på siden. Han ser tilbage på fire årtiers arbejde for at rehabilitere torturoverlevere og peger på de største udfordringer i kampen mod tortur i de kommende år.
Rasmus Grue Christensen, DIGNITY har nu i fire årtier bekæmpet tortur og behandlet flygtninge med traumer efter krig, flugt og tortur. Står vi stærkere eller svagere i kampen mod tortur i dag, end vi gjorde dengang?
»Jeg mener, at vi står stærkere i dag. I de sidste fire årtier har DIGNITY sammen med partnere i en række lande bidraget aktivt til at styrke beskyttelsen af torturoverlevere og mennesker, der er i risiko for at blive tortureret og udsat for anden umenneskelig behandling. Langt flere torturoverlevere kan i dag modtage specialiseret og livsnødvendig behandling flere steder i verden. Det er et vigtigt fremskridt«.
»Derudover er forebyggelsen af tortur også markant forbedret i et stort antal lande, der har ratificeret FN’s torturkonvention, etableret uafhængigt tilsyn med blandt andet fængsler og reformeret politi og sikkerhedsstyrkers arbejde. Og så er vi i dag markant bedre til at dokumentere tortur og bidrage til at retsforfølge bødlerne. Når det er sagt, finder tortur desværre fortsat sted i langt over halvdelen af verdens lande. Og der er en stor risiko for, at mange af de fremskridt på torturområdet kan blive rullet tilbage i takt med, at autoritære regimer vinder fodfæste og underminerer menneskerettighederne mange steder i disse år«.
Hvordan bekæmper man bedst de nye trusler på torturområdet?
»Vi skal støtte menneskerettighedsforkæmpere, der hver dag hjælper ofre og dokumenterer myndighedsovergreb i autoritære regimer. Mange regimer bliver stadigt mere ihærdige og sofistikerede i deres undertrykkelse af uafhængige civilsamfund. Her skal vi yde endnu mere støtte og faglig ekspertise, så vores partnere kan fortsætte deres livsvigtige arbejde. Samtidig skal vi prioritere samarbejde med de lande, der har politisk vilje til forandring i kampen mod tortur og efterspørger viden og øget kapacitet til at komme i mål, og turde kritisere regimer, hvor der er omfattende og systematisk undertrykkelse af civilbefolkningen, herunder tortur og forsvindinger. Kampen mod tortur skal både kæmpes nationalt og internationalt«.
DIGNITY begyndte med en gruppe danske læger i København. Hvad kan vi lære af vores historie og fortid?
»Meget. Der er god inspiration at hente i vores historie, herunder i flere værdier hos RCT’s primus motor og første chef, Inge Genefke. Hendes frygtløshed i kampen for torturofrene og mod bødlerne er respektindgydende og fortsat et pejlemærke for os. Vores mission er så vigtig, at vi aldrig må ryste på hånden, når vi møder modstand. DIGNITY bryder tavsheden om tortur, og det er sjældent populært. Vi skal stå fast og aldrig lade os intimidere. Det gjaldt for 40 år siden, det gælder i dag, og det gælder fremover. Jeg mener også, at vores historiske udgangspunkt som verdens formentlig allerførste rehabiliteringscenter for torturofre fortsat er afgørende for os. Selvom vi i dag også arbejder med store og vigtige internationale dagsordener på menneskerettighedsområdet, må vi aldrig glemme, at vi først som sidst er sat i verden for at hjælpe mennesker. Vi er altid drevet af at hjælpe, lindre og forhindre torturofrenes smerte«.
Der er sket meget siden RCTs start i 1982. I dag bedriver DIGNITY også forskning, implementerer projekter i over tyve lande og engagerer sig i aktivt nationalt og internationalt fortalerarbejde. Organisaitonen er blevet internationaliseret med landekontorer i Jordan og Tunesien og arbejder også med partnere i lande under væbnet konflikt som Ukraine. Er det en udvikling, som vil fortsætte de kommende år?
»Ja, i dag er DIGNITY en international NGO med hovedsæde i Danmark. Vi har fortsat et meget vigtigt arbejde i Danmark – ikke mindst med at rehabilitere og hjælpe traumatiserede flygtninge. Men vi er vokset meget internationalt, og den udvikling vil vi fortsætte med. For der er desværre et stort behov for vores ekspertise og indsatser rundt om i verden, og vi vil gerne hjælpe mange flere mennesker i de kommende år. Vi oplever en voksende anerkendelse og efterspørgsel på vores viden og programmer – også fra nye store lande og multilaterale organisationer. Det forpligter«.
Efter præsidentvalget i Belarus i august 2020, lancerede DIGNITY med støtte fra EU og en række stater (USA, Danmark, Tyskland) IAPB, hvor vi sammen med belarusiske partnere indsamler beviser for grove menneskeretskrænkelser og internationale forbrydelser. Kan DIGNITY’s erfaringer fra IAPB også bruges i andre lande, hvor der foregår grove menneskeretskrænkelser?
»Vores arbejde i Belarus er et spændende nybrud i det internationale menneskerettighedsarbejde. Sammen med dygtige belarusiske menneskerettighedsorganisationer indsamler, analyserer og systematiserer vi beviser for alvorlige menneskerettighedskrænkelser og internationale forbrydelser i Belarus med henblik på at bidrage til efterforskning og retsforfølgning blandt flere europæiske politi- og anklagemyndigheder. Denne model – hvor specialiserede NGOer med støtte fra udvalgte lande – bidrager til, at torturstaters bødler retsforfølges og straffes – kan bruges andre steder, hvor menneskerettighederne krænkes groft, og FN ikke aktuelt kan blive enige om at etablere en kommission eller lignende. Hermed bidrager DIGNITY til at bekæmpe den udbredte straffrihed, som hidtil har været kendetegnende for det Lukasjenko-regimets overgreb i Belarus. Med IAPB har vi skabt noget nyt. Måske i virkeligheden lidt ligesom dengang RCT blev skabt som en ny NGO og pioner på torturområdet for 40 år siden«.
Du har været direktør i DIGNITY i tre år. Hvad vil du sige, har været din vigtigste erkendelse i din tid på posten?
»Jeg har lært meget. Det har gjort stort indtryk på mig at møde torturoverlevere og se dem rejse sig igen efter flere års kamp med PTSD. Deres livsvilje og styrke inspirerer mig meget. En anden ting: da jeg kom til DIGNITY, tænkte jeg, at organisationen var ret kompleks, fordi vi kæmper mod tortur på flere planer på samme tid: Som rehabiliteringscenter i Danmark, som udviklingsorganisation, som menneskerettighedsorganisation og som videns- og forskningscenter. Jeg spekulerede på, om vi kunne simplificere og strømline organisationen lidt mere. Men siden har jeg indset den store styrke i at kæmpe for vores fælles sag på forskellige måder. Vi bruger erfaringerne fra vores danske indsatser direkte i samarbejdet med partnere i udviklingslande. Erfaringerne herfra kan vi omvendt bruge direkte i vores internationale fortalerarbejde i for eksempel FN og Europarådet. Og det hele understøttes og styrkes af vores forskning, så vores indsatser er vidensbaserede. At fastholde en skarp mission og samtidig slås for missionen på flere forskellige niveauer har vist sig at være en klar forudsætning for, at DIGNITY ofte kan få lov at spille en rolle på den internationale scene. Det har vi vist i de senere år – og det kommer vi til at udbygge endnu mere i de næste år«.
