Både rige og fattige lande kan leve op til anbefalingerne om en indledende helbredsundersøgelse af fængslede, forklarer DIGNITY’s sundhedsfaglige chef, som står bag en ny vejledning
»Vi vil gerne vise, hvad der skal til, for at ethvert land kan leve op til de internationale standarder for indledende helbredsundersøgelser i fængsler«.
Sådan siger DIGNITY’s konstituerede sundhedsfaglige chef, overlæge Marie Brasholt, om den 12 siders vejledning, som hun sammen med sine kolleger Brenda Van Den Bergh og Jens Modvig har udarbejdet, og som nu er lanceret for at bane vejen for, at flere lande tilslutter sig FN’s Torturkonvention (UNCAT).
173 lande (status januar 2022) har allerede tilsluttet sig konventionen, og hvert år kommer nye til.
For at få de sidste af verdens knap 200 nationer med gik Danmark i 2014 sammen med så forskellige lande som Chile, Fiji, Ghana, Indonesien og Marokko i det såkaldte Torturkonventionsinitiativ (Convention Against Torture Initiative – CTI). CTI skubber på for, at alle lande skal tilslutte sig konventionen senest i 2024.
CTI arbejder fra et sekretariat i Genève og udgiver en serie ”tools”, vejledninger, med konkrete anvisninger til, hvordan man lever op til de internationale standarder relateret til Torturkonventionen.
For CTI har DIGNITY nu udarbejdet vejledningen, der specifikt handler om den indledende helbredsundersøgelse, der altid bør finde sted, når en person ankommer til et fængsel eller arresthus, hvor vedkommende skal være frihedsberøvet.
Et af hovedformålene med helbredsundersøgelserne er at afklare, om den indsatte tidligere har været udsat for tortur eller andre former for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Den indledende helbredsundersøgelse er ikke udtrykkeligt foreskrevet i selve Torturkonventionen. Til gengæld nævnes helbredsundersøgelserne både i FN’s anbefalede minimumsstandarder på fængselsområdet, de såkaldte Mandela-regler, og i De Europæiske Fængselsregler, som er anbefalinger fra Europarådets Ministerkomité.
Gode eksempler
Vejledningen fra CTI nævner en lang række gode eksempler på, hvordan en indledende helbredsundersøgelse kan foregå, og hvad den kan omfatte. Fra USA er der for eksempel omtale af en screening for covid-19, fra Mongoliet af undersøgelser for tuberkulose og fra Marokko af screening for risiko for selvmord og selvskade.
»Vi har bevidst valgt lande, der er meget forskellige. Det gør vi ikke mindst, fordi vi gerne vil vise, at alle lande kan være med her. Også dem, der måske ikke er så velstillede som for eksempel Danmark. Vi håber, at eksemplerne kan inspirere de lande, som endnu tøver med at tilslutte sig Torturkonventionen, fordi de fejlagtigt tror, de ikke kan leve op til kravene«, forklarer Marie Brasholt.
Helbredsundersøgelserne foretages ikke alene af hensyn til den enkelte indsatte. Hvis en indsat er ramt af en alvorlig, smitsom sygdom, er det vigtigt også for andre indsatte og for fængselspersonalet, at vedkommende isoleres og kommer i behandling.
En indledende helbredsundersøgelse, der er gennemført på den rigtige måde, kan også bruges til at tage luften ud af eventuelle falske påstande om tortur i et fængsel. Hvis torturskader er opstået inden fængslingen og dokumenteret ved modtagelsen, kan ingen bagefter med rette beskylde medarbejdere i det aktuelle fængsel for at være ansvarlige.
»Jeg håber, at vores vejledning kan være med til at overbevise de sidste få manglende stater om at tilslutte sig Torturkonventionen. Og heldigvis står CTI’s sekretariat i Genève klar med råd og vejledning for de stater, som har uafklarede spørgsmål om, hvad konventionen og de internationale standarder på området indebærer«, siger Marie Brasholt.
