Search

Vores klinik

Rehabilitering i Danmark

DIGNITY er af Sundhedsstyrelsen godkendt som højt specialiseret nationalt center med speciale i rehabilitering af svært traumatiserede flygtninge. Behandlingen er gratis i henhold til Sundhedsloven. DIGNITY’s behandlingsteam er tværfagligt og består af læger, fysioterapeuter, socialrådgivere og psykologer. Klinikken samarbejder med et fast tolkekorps, der har indsigt og erfaring i klinikkens behandling. Teamet hjælper torturoverlevere, andre (stærkt) traumatiserede flygtninge samt deres familier med at bearbejde fysiske og psykiske traumer og tackle sociale udfordringer.

DIGNITY er endvidere VISO-leverandør på børn, unge og undervisningsområdet.

Henvisning til klinikken

Find indformation vedr henvisning af patienter. Samt henvisningsskemaer til læger og kommuner.

Behandlingsforløb

Rehabilitering med interdisciplinær tilgang

Rehabiliteringsforløbet i klinikken tager udgangspunkt i en interdisciplinær og biopsykosocial tilgang, hvor læge, psykolog, socialrådgiver og fysioterapeut arbejder tæt sammen med patienten omkring fælles målsætning og plan for behandlingen. Der inddrages ved behov bistand fra psykiatrisk lægekonsulent.

Forskning i klinikken

Der er blevet arbejdet med dokumentation og forskning i det kliniske arbejde, siden klinikken blev grundlagt i 1982 på Rigshospitalet.  Den kliniske forskning foregår i et tæt samspil mellem forskere og behandlerne. Formålet er at udvikle en mere evidensbaseret viden om behandlingen af traumatiserede flygtninge og få mere viden om målgruppen.

Hvordan Dignity arbejder med forskning og viden

Monitorering og evaluering af rehabiliteringsindsatser

DIGNITY arbejder løbende på at udforske effekten af de forskellige rehabiliteringsindsatser både i Danmark og internationalt. Målet er at dokumentere, videreudvikle og kvalitetsteste rehabiliteringen. Ud fra en grundig cost-benefit vurdering arbejder DIGNITY på at kunne identificere det bedste og mest effektfulde behandlingstilbud i den givne kontekst.

Til dette formål arbejder vi ihærdigt på at udvikle og implementere troværdige og valide monitoreringsredskaber og det gerne i samarbejde med partnere i ind- og udland.

For at opnå egentlig effektforskning arbejder DIGNITY i Danmark ud fra en ‘multicenter’-tilgang, hvor andre centre inviteres til at deltage i evalueringsarbejdet sådan, at resultaterne er baseret på en større patientpopulation.

Internationalt samarbejder vi med partnerorganisationer om udvikling og implementering af systemer til at monitorere forløbet af og evaluere effekten af rehabiliteringstiltag. Vi arbejder på at udvikle kulturelt relevante effektindikatorer og fremme brugen af indikatorer og monitorering.

Selvhjælp - Du er ikke alene

Med støtte fra TrygFonden, har vi i DIGNITY, udarbejdet denne selvhjælpsside, hvor du finder øvelser og redskaber, der bl.a. kan hjælpe dig med at skabe mental ro og få aktiveret kroppen. Selvhjælpsmaterialet kan du finde på fire sprog: Dansk, Engelsk, Farsi og Arabisk.